artikler

Tørrekammermoduler

25. september 2018

Tørrekammermoduler

Tørring af tømmeret i et tørrekammer er en af de hurtigste og nemmeste måder at tilføre værdi til dit tømmer.

En særlig billig måde at komme i besiddelse af sit eget tværstrøm-tørrekammer på er at købe modulovnsættet fra Wood-Mizer, der indeholder alt, hvad du har brug for. Herefter har du kun brug for et egnet rum. Hertil kan man enten bruge en isoleret container på 20 fod (6 m) eller et rum af lignende størrelse. En sådan container er ideel, da den er godt isoleret, beklædt med rustfrit stål på indersiden og har tætsluttende døre.

Principielt er disse moduler beregnet til kamre til tørring af skåret tømmer. Tørretiden, der beregnes på basis af træsorten, træets tykkelse og træets fugtighed, er vigtig for at kunne tørre palletræ eller byggetræ. For at bevare træets høje kvalitet er det vigtigt, at tørringen gennemføres meget langsomt og skånende, da tømmeret ellers kan revne eller misfarves. Nyt, fældet løvtræ skal f.eks. blive i kammeret i flere uger, til det er tørret ned til 8-10%, hvorefter det kan bearbejdes på snedkerier. Disse tørreanlæg egner sig dog også – ikke mindst på grund af prisen - fremragende til at tørre brænde. Brændetræ har ikke brug for nogen skånende tørring, her drejer det sig mere om, hvor hurtigt brændestykkerne kan tørres ned til 20%.

Tørresystemets kernestykker er varme- og ventilationsmodulerne. Hver enhed er 1,2 m lang og udstyret med to 380 V meget kraftige ventilatorer samt et varmeelement med en ydelse på 2 eller 4 kW. Tørrekammerpakken til en 6 m container indeholder 4 af disse moduler med 2 kW ydelse hver. Til hver ledningsført enhed hører der også en luftledepresenning.

Til udstødningsluftsystemet hører der en robust 220 V ventilator med de tilsvarende dele og den manuelle udstødningsluft-skyder. Styreenheden omfatter kontrolboksen, temperatursensorer med termostater og en simpel fugtighedsmåler. Kontrolboksen er færdig forbundet, og alle forbindelser er tydeligt markeret.

Skinneenheden består af 1,2 m lange segmenter og rulleslæder, hvorpå pakkerne med det opskårede træ hurtigt kan skubbes ind og ud af kammeret.

Name:
Email:
Subject:
Message:
x

WELCOME TO THE NEWSROOM

Gå på opdagelse for at se, hvor succesrig Wood-Mizer ejere arbejder med deres maskiner i hele verden og således understøtter deres lokale erhvervsliv. Kontakt os, hvis du har spørgsmål.